Hej og velkommen til dette webinar, hvor vi viser, hvad I kan bruge sundhed.dk og MinSundhed App'en til for at få et bedre overblik over jeres sundhedsdata. I løbet af dette webinar kommer vi til at kigge nærmere på, hvad sundhed.dk er, og hvad man helt overordnet kan bruge hjemmesiden til. Vi kommer til at dykke mere ned i de forskellige selvbetjeningsløsninger, hvor I kan lære mere om, hvordan I finder og bruger jeres egne personlige sundhedsdata. Og til sidst der slutter vi af med en spørgerunde, og I er derfor meget velkomne til at stille spørgsmål undervejs uden jeres chat. Og så samler vi op på spørgsmålene løbende under webinaret, men også til sidst i spørgerunden. Vi kan ikke love, at vi kommer til at svare på, eller om vi kan nå at svare på alle spørgsmål, men vi skal gøre vores bedste for at komme godt rundt om om det hele. Vi skal for god ordens skyld lige huske at sige, at vi ikke kan besvare sundhedsfaglige spørgsmål, og I kan derfor ikke stille spørgsmål omkring konkrete prøvesvar eller sygdomme og symptomer. Og det er ganske enkelt fordi, vi ikke er sundhedsfaglige. Hvis I får behov for at se det her webinar på et senere tidspunkt, så optager vi det og lægger det ud på vores hjemmeside. Vores hjemmeside er sundhed.dk. Som mange af jer måske godt kender i forvejen. Men vidste I, at sundhed.dk i mere end 20 år har samlet og fremvist sundhedsdata for borgere i hele Danmark? Samtidig er sundhed.dk også et arbejdsredskab for sundhedsprofessionelle og går på tværs af hele sundhedsvæsenet. Vi er ejet af Danske Regioner, staten og kommunerne, og vi er derfor fuldstændig fri af kommercielle interesser. På sundhed.dk kan du finde en masse generel information om sundhed og sygdom. Du kan dels finde dine sundhedsoplysninger, men du kan faktisk også registrere dine ønsker til eksempelvis organdonation eller oplysninger i dit behandlings-testamente. Det er også muligt at finde pålidelige informationer i for eksempel tjenesten Patienthåndbogen, og så kan du også læse om behandlinger og rettigheder som patient. Sundhed.dk viser som sagt dine sundhedsdata, altså de oplysninger, der er registreret om netop dig. Og det er det, der vil være vores fokus i dag. Vi kommer til at tage jer igennem en række korte videoer omkring, hvordan I får adgang til jeres sundhedsdata, og vi starter med at lægge ud med at vise, hvordan man logger på hjemmesiden og finder frem til den overblik side, som vi kalder Min Side. Lad os se, hvordan det helt praktisk ser ud. Når du logger på sundhed.dk, henter vi dine data elektronisk fra de forskellige sundhedsregistre i hele landet. Sundhed.dk opbevarer altså ikke dine personlige sundhedsdata, men henter og fremviser dem først, når du er logget på. Sikkert med MitID. Når du logger ud igen, så lukker forbindelsen til dine sundhedsdata også. For at logge på skal du klikke på den røde log på knap. Her skal du vælge Borger. Og nu vil du få fremvist log siden til MitID. Her vil du normalt logge på med dit MitID. Men i dagens anledning har vi opfundet en testperson, som allerede er logget ind. På Min side får du et overblik over de selvbetjeningsløsninger, som kan vise dig dine sundhedsdata og registreringer. Dine muligheder på Min side er opdelt under tre overskrifter. Den første overskrift hedder Sundhedsdata. Under sundhedsdata er de oplysninger, som sundhedsvæsenet har registreret om dig. Det kan for eksempel være, hvis du har været i behandling på et sygehus eller har fået taget blodprøver hos din læge. Under den næste overskrift Har du taget stilling, kan du selv registrere oplysninger. For eksempel kan du angive dine ønsker til organdonation eller registrere dine pårørende i dit stamkort. Under den tredje overskrift Registreringer og sikkerhed kan du blandt andet se log oplysninger, altså se hvilke sundhedspersoner der har slået op i dine sundhedsdata, og du kan læse mere om sikkerhed og se afregninger fra konsultationer. Vi har fremhævet de mest anvendte selvbetjeningsløsninger på Min Side, så du nemt og hurtigt kan finde den. Hvis du har børn under 15 år eller har fuldmagt til at se en andens data, kan du vælge person i toppen af siden. Her kan du se person vælgeren, hvor du kan se, hvilke personer du kan vælge imellem. Her klikker du på den person, du for eksempel har fuldmagt til. Du ser nu data for den valgte person, og det vil være tydeligt, hvilke selvbetjeningsløsninger du har adgang til at se, og hvilke du ikke har. Det vender vi tilbage til senere. Vi har nu kigget nærmere på, hvordan I logger ind på sundhed.dk og finder frem til denne overblik side, som vi kalder Min Side. Overblikssiden Min Side er noget vi kommer til at vende tilbage til flere gange i løbet det her webinar, fordi det er den hurtigste og nemmeste måde at finde frem til dine egne sundhedsdata. Vi kommer nu til at dykke mere ned i de forskellige selvbetjeningsløsninger, som I kan finde på Min Side og som vi har. Vi kan ikke nå at komme igennem alle selvbetjeningsløsninger, så vi har nøje udvalgt de i de mest anvendte løsninger. Den første selvbetjeningsløsning vi skal dykke ned i er Medicin. Inde på Medicin kan du finde oplysninger, som kommer fra det, der hedder Fælles Medicinkort, som også er læger og apotekers arbejdsredskab. Der kan du se aktive og afsluttet recepter. Du kan forny visse recepter, og så kan du også se apoteks udleveringer. Men lad os lige se en lille video, der demonstrerer, hvordan det fungerer. Det første du ser, når du klikker ind på selvbetjeningsløsningen Medicin, er en oversigt over din aktuelle medicin. Det er den medicin, som du skal tage for tiden, og som en læge har ordineret til dig. Når du klikker på en medicin ordination, kan du se flere detaljer. For eksempel hvilken læge der har ordineret medicin til dig. Du kan også se afsluttet medicin ved at sætte hak i boksen nede i højre hjørne. Og så kommer der en liste frem. Hvis du vil se en oversigt over dine åbne recepter, klikker du på Recepter og får en liste frem. Du kan se flere detaljer ved at klikke på den enkelte recept og blandt andet se, hvor mange udleveringer der er tilbage på recepten. Samt flere detaljer. I selvbetjeningsløsningen er det også muligt at bede om receptfornyelse. Hvis det er muligt at forny en recept. Vil der være en rød knap med teksten Forny. Hvis du har klikket på den ud fra en given recept, kan du se anmodningen og følge, om den er til godkendelse, er godkendt eller afvist. I bunden af skærmen. I status for medicinkortet. Kan du følge, om lægen har været inde og rydde op i din medicin. Og du kan følge den seneste ajourføring af medicinkortet. Du kan få mere information ved at klikke på Ofte stillede spørgsmål om medicin. Når du er færdig med at bruge din selvbetjeningsløsning, kan du vælge at klikke tilbage til Min Side direkte oppe i højre hjørne på den røde firkant. Det var lidt om medicin. Og husk at hvis du har spørgsmål til medicin recepter, så skal du altid tale med din egen læge eller den læge, der har ordineret medicinen til dig. Den næste selvbetjeningsløsning vi skal have kigge nærmere på, er prøvesvar. Det er nemlig under prøvesvar, at du kan finde resultater på for eksempel blodprøver og urinprøver. Og vævsprøver, hvis de er taget hos egen læge eller på et hospital eller en af de regionale app prøvetagning steder. Når du har fået resultatet, så kan du så sammenligne det med et tidligere svar, og så kan du også se hvornår og hvordan svaret ligger i forhold til det vi kalder normalområdet. Man kan se ret mange detaljer under prøvesvar, som man lige skal være opmærksom på. Så lige nu har vi udvalgt det allervigtigste, du skal vide i forhold til prøvesvar for at komme godt i gang. Når du klikker dig ind på selvbetjeningsløsningen Prøvesvar, vil du som standard se dine prøvesvar. Seks måneder tilbage i tiden. Du kan dog selv ændre perioden du vil se svar for her i dato vælgeren. Når du har valgt det rette datointerval, skal du trykke på den røde knap for at få fremvist dine prøvesvar. Du kan vælge, om du vil se dine svar i en liste sorteret efter dato eller i et skema, hvor vores svar er sorteret efter prøvetype. Hvis du vælger Dato, vil du se den seneste prøve. Stå øverst. Ønsker du at se flere detaljer om prøven, kan du trykke på pilen ud ude til højre. Vælger du skemavisningen, vil dine prøvesvar være sorteret efter prøvetype. Ude i venstre side. Øverst oppe vil du kunne se datoerne og klokkeslettet for, hvornår prøverne er taget. Det kan måske være svært at gennemskue, hvad prøvernes navne betyder. Hvis du er i tvivl, kan du prøve at bruge værktøjet Den medicinske ordbog til at slå svære ord op. Fx har vi prøvetur typen hæmoglobin. Når du har indtastet det, vil du få en kort forklaring på, hvad det betyder. Du lukker den medicinske ordbog ved at klikke på samme måde, som da du åbnede den. Ud for nogle prøvetyper vil du kunne se et grønt ikon. Det grønne ikon betyder, at der er en artikel i Patienthåndbogen, hvor du kan finde mere information. For eksempel har hæmoglobin en artikel i Patienthåndbogen. Artiklerne i Patienthåndbogen er skrevet og vedligeholdt af sundhedsfaglige. Hvis vi går tilbage til prøvesvar nu, vil du lægge mærke til, at nogle har nogle forskellige farver og forskellige symboler. En pil op eller ned i dit prøvesvar viser, at værdien er over eller under normalområdet. Det er ikke nødvendigvis farligt, når et prøvesvar er uden for normalområdet. Den sundhedsperson, der har dig i behandling, har pligt til at følge op, hvis der er noget i dit prøvesvar, der er alarmerende. Det kan være svært at huske, hvad alle symbolerne i denne selvbetjeningsløsning betyder. Så brug endelig denne symbolforklaring i venstre side under skemaet. Hvis du er i tvivl. Hvis du har brug for at sammenligne flere prøvesvar for samme prøvetype over tid, kan du klikke på Graf visning. Du skal selv udvælge svar til graf visning. Hvis der er svar, du ikke skal ikke kan forstå, skal du tale med din læge. Det var lidt om prøvesvar. Det, der kan være vigtigt at vide i forhold til prøvesvar, det er, at lige så snart de er klar og registreret i systemet, så bliver det faktisk vist for dig med det samme. Det vil sige, der er ikke nogen forsinkelse på, hvornår du ser svarene, og det kan være godt at være opmærksom på, hvis man. For det kan måske skabe noget unødig bekymring, hvis man ikke lige helt forstår, hvad prøvesvaret betyder. Så det kan være godt lige, atvære klar på, og at der kan være noget, som kan være teknisk svært at forstå I alle tilfælde vil hos din egen læge eller hospitalet altid kontakte dig. Hvis der er noget vigtigt, du skal forholde dig til, men det kan være, de ikke har nået det, før du ser svaret. Vi har fået et par spørgsmål. Jeg kan se, der er nogle af jer, der spørger, hvor lang tid tilbage man kan se i sine prøvesvar, og det varierer egentlig lidt fra region til region, hvor lang tid man kan se sine prøvesvar. Inden under prøvesvar, der kan I oppe i toppen se, at der ligger et link til noget der hedder Ofte stillede spørgsmål, og der vil I kunne se for hver region, hvor lang tid man kan se data tilbage. Så det afhænger altså helt helt af, hvilken region du har fået taget prøven i. Så er der også en der spørger her. Hvor finder jeg min blodtype? Ja, og blodtyper er ikke en standard oplysning, du kan finde på sundhed.dk. Det er kun, hvis du er blevet undersøgt eller testet for det i forbindelse med for eksempel en graviditet, eller du er blevet opereret og i den forbindelse har testet for din blodtype, at du kan finde det på sundhed.dk. Og hvis det er tilfældet, så vil du kunne finde det inde under prøvesvar. Hvis du vælger skema visning, vil du ude til venstre kunne se det under den kategori, der hedder Blodtyper og transfusion. Men det er altså kun, hvis du er blevet testet for det, at du kan se det. Den næste selvbetjeningløsning vi skal kigge på er journaler. I journaler kan du se, hvad sundhedspersonalet har skrevet fra offentlige sygehuse. Nogle privathospitaler. Og så kan du faktisk også nu se epikriser og diagnoser fra nogle speciallæger. Senere hen kommer der også journalnotater, men der skal vi lidt længere hen på året, før det er en mulighed. Du kan ikke se journalen fra din egen læge, altså din praktiserende læge. Du kan altid få dine sundhedsdata igennem egen læge, men det skal du snakke med lægen om. Det er lidt forskelligt ligesom med prøvesvar, hvor langt tilbage man kan se i tiden. Det afhænger af regionen, og der kan du også finde svaret på netop din region og oftest andet spørgsmål, som du finder på alle vores sider. Lad os se en lille video om journaler. Når du klikker ind på Journaler, ser du en oversigt over dine forløb på sygehuse eller hos speciallæger. Forløbene står i rækkefølge efter den dato, hvor journal forløbet senest er opdateret. Det er altså ikke nødvendigvis den dato, du har været på et behandlingssted. Du kan begrænse søgningen på de forløb ved at filtrere på datoer. Eller kun få vist journaler fra offentlige sygehuse eller private hospitaler eller praktiserende speciallæge. Du kan også filtrere på behandlingssteder eller diagnoser ved at klikke her. På den røde bjælke. Måske bemærker du, at der står Cave her. Cave er et medicinsk fagudtryk for lægemidler eller fødevarer, som du ikke bør få, typisk på grund af en allergi. Her i Cave står der, hvilke allergier hospitalets systemer har registreret om dig. I oversigten over dine forløb kan du blandt andet se, hvornår et forløb er startet, og hvor forløbet er foregået. Du kan også se, hvor mange notater der eventuelt ligger i forløbet. Sundhedspersonalet kan have skrevet mange notater på mange forskellige datoer igennem et enkelt forløb, og du kan også have forløb uden notater. For et forløb, der er afsluttet, kan der også være en epikrise. Det er et digitalt udskrivning sprog, som sygehuset sender til din egen læge og den læge, som har henvist dig. Når forløbet afsluttes. Hvis der er journalnotater på et sygehus forløb, kan du klikke på notat ikonet for at læse dem. Den nyeste notat ligger altid øverst, og du kan rulle ned og finde notater for hele forløbet. Det kan være svært at forstå notaterne, da de er skrevet på et fagsprog. Journalen fungerer nemlig primært som sundhedsfagliges arbejdsredskaber. Har du brug for hjælp til at forstå et notat, er det vigtigt at vide, at man kan bruge Medicinsk ordbog. Og indtaste ord. Og naturligvis kontakte egen læge eller den sygehusafdeling, der har skrevet notatet. Vi kan vende tilbage til Min Side ved at klikke på Min Side. Det var journaler, og ligesom med prøvesvar, så er det vigtigt at vide, at man kan komme ind og læse sine journaler, som også er et arbejdsredskab for de sundhedsfaglige. Og det er derfor en god ide lige at overveje, om man skal vente med at se journalen, indtil man har talt med den læge, der har skrevet den. Jeg kan se, at der er et spørgsmål omkring, hvem der ellers kan gå ind og lægejournal ind ud over en selv. Vi kommer lidt ind på fuldmagt senere, men ellers er det jo behandlere som har dig i behandling. En nuværende behandling, og du kan faktisk altid holde øje med, hvem der har kigget i det inden på det der hedder log. Der er meget gennemsigtighed i forhold til dem, så der kan du gå ind og kigge. Og det her med, at man lige skal overveje at vente, det gælder faktisk også for den næste selvbetjeningsløsning, som vi skal kigge nærmere på. Nu kigger vi nemlig nærmere på den selvbetjeningsløsning, der hedder Røntgen og Scanning. Det er herinde, du kan finde din undersøgelse. Svar fra røntgen undersøgelser og scanninger, der er blevet foretaget på et offentligt hospital. Og det er altså de her tekst beskrivelser, du kan finde derinde. Så lad os kigge lidt mere ned i, hvordan det ser ud. Hvis du klikker dig ind på løsningen Røntgen og Scanning, vil du automatisk få fremvist din undersøgelse og svar inden for det sidste halve års tid. Ligesom med flere af de andre løsninger, kan du også her selv vælge, hvilket datointerval du gerne vil søge indenfor. Når du har fundet det rette datointerval og trykket søg, vil du få fremvist en liste nedenfor. I listen eller overblikket vil du ude til venstre kunne se, hvilken dato undersøgelsen er blevet foretaget. Du vil også kunne se, hvad du er blevet undersøgt for, samt hvem der har foretaget undersøgelsen. For at kunne se selve tekst beskrivelsen, altså selve undersøgelsen svaret, skal du klikke dig ind på den enkelte undersøgelse. Hvis vi for eksempel klikker ind på den nederste undersøgelse her, vil der åbne sig et nyt vindue, hvor du kan finde hele undersøgelsessvaret. Der vil i mange tilfælde være blevet brugt lægefaglige termer, som måske kan være lidt svære at forstå. I den situation kan det være en god idé at bruge den medicinske ordbog, som vi allerede har været inde omkring. Du kan naturligvis også tale med den sundhedsfaglige person, som har bestilt eller udført din undersøgelse. Af og til kan du blive bedt om at printe eller downloade svaret på din undersøgelse til en behandler, der ikke har digital adgang til dine sundhedsdata. Det gør du ved at rulle helt ned i bunden af vinduet og klikke på knappen Udskriv. vi har faktisk fået et spørgsmål om man også kan se selve røntgen billederne, og det kan man ikke inde på den her løsning. Man kan alene se de her tekst beskrivelser, som lægen har lavet, altså selve undersøgelsen. Svaret. Hvis du er interesseret i at se selve billederne, så kan du kontakte det behandlingssted, hvor du blev undersøgt, som kan finde ud af, hvad mulighederne er for at se dem. Og som Fredrikke også lige kort nævnte før, så kan der kan det nemlig være lidt svært at forstå de her undersøgelsessvar, der er under din røntgen og scanningssvar, fordi der måske kan være meget fagsprog. Så det kan også være en god ide måske at tage fat i en i en læge, hvis man er i tvivl om noget. Hvis man ikke lige har styr på sit læge-latin, så skal man i hvert fald lige overveje, om man ikke skal have en en læge til at tolke svarene også på røntgen og scanning. Så skal vi videre til vores næste løsning, som er aftaler. Der kan du faktisk se din aftaler med egen læge, altså egen praktiserende læge. Nogle speciallæger, læger, sygehuse og kommuner. De kommunale aftaler det kan være sådan noget som hjemmehjælp eller genoptræningsforløb, og sundhedspersonalet på tværs af sundhedsvæsenet kan også gå ind og se dine aftaler, så du undgår at blive dobbelt booket. I aftaler ser du en oversigt over alle dine aftaler på tværs af sundhedsvæsenet. Aftalerne har forskellige farver afhængigt af hvem de er med. Du kan også vælge kun at se nogle aftaler fra forskellige steder. I liste visningen vil du se, at din næste aftale er fremhævet som den øverste. Under Kommende aftaler kan du se dine kommende aftaler inklusivt den næste aftale. Du kan filtrere, så du også ser tidligere aftaler. Eller filtrere i datovælgeren og vælge en bestemt dato eller en periode. Ønsker du ikke at få vist aftalerne som en listevisning, kan du vælge at få vist som en månedsvisning eller en uge visning. Et praktisk kalender format. Hvis du klikker på en aftale, vil du få flere oplysninger. Du skal holde dig for øje, at der kan være to adresser angivet en under aftale udførende organisation og mødested. Som patient er det vigtigt at forholde sig til mødestedet og ikke hvem der har lavet aftalen i systemet. Hvis du er indkaldt til et hospital eller sygehus, er det vigtigt, at du kigger i din digitale postkasse og ser, om du skulle have fået et indkaldelsesbrev der. I indkaldelsesbrev kan der stå vigtige oplysninger, såsom om du skal møde fastende, om der er oplysninger om hjemtransport og lignende. Når du er færdig med at bruge siden, kan du blot klikke på Min side og Min side igen, så er du tilbage til dit overblik. Jeg vil lige hurtigt nævne, at man altså ikke kan slette eller ændre aftaler inde på selve løsningen, hvis man skal have slettet eller ændret eller opdager en fejl i sine aftaler, så er det behandlingsstedet, som man har aftale med, som man skal kontakte. Ja, lad os i stedet rykke os lidt videre til den sidste selvbetjeningsløsning, som vi vil fortælle om i denne omgang, som ligger i kategorien sundhedsdata. Og det er henvisninger, som er en også rigtig vigtig og meget anvendt løsning, netop når borgere gerne vil ind og følge med i den henvisning, som deres læge har lavet, og gerne vil finde ud af, hvilken behandler de bliver henvist til. Og det kan jo være alt fra hospitalet til en speciallæge til en fysioterapeut. Og lad os prøve at se, hvad og hvordan man finder frem til, hvad man er henvist til, og også hvordan man så finder en behandler efterfølgende. Lad os se nærmere på løsningen Henvisninger. Under Henvisninger vil du kunne finde dine aktive henvisninger. De aktive henvisninger dækker over de henvisninger, du kan benytte. Det vil altid være den seneste henvisning, du har modtaget, som ligger øverst. Ude til venstre vil du kunne finde henvisnings datoen. I nogle tilfælde vil der være en udløbsdato. Du vil også kunne finde information om, hvem det er der har henvist dig, og hvem du er blevet henvist til. For at kunne se flere detaljer om den enkelte henvisning, skal du klikke på den specifikke henvisning. Her vil du kunne finde flere detaljer om blandt andet henvisningsårsagen, og der vil være skrevet noget mere information til den behandler som henter din henvisning ned. Hvis vi går tilbage til oversigten af dine henvisninger, vil du neden under dine aktive henvisninger kunne finde dine tidligere henvisninger, og de tidligere henvisninger dækker over de henvisninger, som er i gang, eller som er afsluttede. De kan altså ikke længere hentes af en behandler. Når du skal bestille tid, skal du finde en behandler inden for det speciale, du er blevet henvist til. Du kan finde speciale navnet her ude til højre. Du kan for eksempel være blevet henvist til en psykolog, en kirurg, en fysioterapeut eller noget helt andet. Hvis du er henvist til en afdeling på et hospital, skal du ikke gøre noget. Så får du automatisk et indkaldelsesbrev tilsendt. Du kan finde en oversigt over speciallæger og andre behandlere i vores selvbetjeningsløsning Find behandler, som du finder under de aktive henvisninger. Lad os klikke ind på Find behandler. I Find behandler kan du finde en læge, en speciallæge, en fysioterapeut, tandlæge eller en anden behandler. Du kan nemt vælge en behandler ved at trykke på behandlere, hvorefter du vil få fremvist en liste, som står i alfabetisk rækkefølge. Lad os sige, at vi skal finde en fysioterapeut. Så klikker vi os ind på fysioterapeuter, og du vil nu kunne se, at der er 811 resultater. Når du klikker på fysioterapeut. Det er nu muligt at præcisere din søgning ved at filtrere på f.eks. beliggenhed. Lad os for eksempel vælge rum. Du kan også vælge, om du vil søge efter en fysioterapeut eller en behandler med tilskud ved henvisning. Endelig kan du også vælge, at du vil sortere søgeresultaterne efter ventetid. Så vil du få fremvist de behandler, som har kortest ventetid. Først du vil nu kunne se, at vi kun kigger på 8 resultater ud af de 811. Du kan se flere detaljer om behandlerne ved at klikke på deres navn. Det var lidt om henvisninger. Lad os gå tilbage til overblikssiden. Der fik vi en lille introduktion til henvisninger og hvordan det ser ud, og hvordan man får bestilt en tid hos en behandler. Vi har undervejs fået et spørgsmål omkring, om man skal printe sin sin henvisning ud, og det skal man ikke. Eller det behøver man i hvert fald ikke. Den behandler, som du ender med at kontakte for at bestille en tid, kan så selv logge ind og se din din henviste henvisning. Fordi den ligger digitalt, så er det ikke nødvendigt. Nu har vi kigget på en helt masse selvbetjeningsløsninger om sundhedsdata, som er registreret om dig, og vi kan nu se, han fortsætter ind i en anden kategori, og det drejer sig om de sundhedsdata, som du selv kan gå ind og registrere. Ja, der er mange oplysninger, man selv kan registrere om sig selv, og en af dem er stamkortet, hvor man kan indskrive eksempelvis hvem ens tandlæge er, om man har et telefonnummer, som man kan blive kontaktet på, og så kan man faktisk også indskrive sine nærmeste pårørende, og det er stamkortet er noget som sundhedspersonale kan se på tværs af sundhedsvæsenet. Men altså, når de har dig i behandling, så kan de gå ind og se, hvem der eventuelt er din pårørende. I en aktuel akut situation er det smart, og så behøver du altså ikke som du skulle førhen at gå ind og fortælle om dine oplysninger hver gang du møder en ny behandler. Lad os se en video om, hvordan du udfylder oplysningerne i stamkortet. Når du klikker ind på dit stamkort første gang, vil du opdage, at nogle af oplysningerne er udfyldt på forhånd. Det skyldes, at de automatisk hentes fra andre kanaler. Eksempelvis indhentes din adresse fra CPR registret. Du kan selv redigere i oplysningerne i hånden, tilføje de ting, der eventuelt mangler og tilføje pårørende. Det gør du ved at klikke på Tilføj pårørende. Og herefter indtaste navn på personen. Vi kan antage, at det er vedkommendes søster, og her kan vi skrive et telefonnummer ind på personen. Hvis man har lyst, kan man skrive supplerende oplysninger i dette felt og ellers trykke på Gem. En pårørende kan være et nært familiemedlem, en forældre, et barn, men det kan også være en god ven eller en nabo, der står for at hjælpe med ting derhjemme. Det bestemmer man helt selv. Du kan også anføre så mange pårørende, du ønsker. Vi anbefaler ikke, at der er mere end fem. Det er for at gøre det mere overskueligt for sundhedspersonalet, der skal læse i dit stamkort. Når du vender tilbage til Min Side. Klikker du blot på Min Side igen, og så er du tilbage til dit overblik. Ja, og det var stamkortet. Nu når vi er ved pårørende, så vil Saaluja fortsatte med at fortælle lidt om, hvordan man kan få adgang til pårørendes data. Ja, for du kan nemlig oprette en fuldmagt til, at en pårørende kan se din data. Du kan også anmode om, at en pårørende skal kunne tilgå dine data, og det vil i mange situationer være ret praktisk. Særligt hvis du er i en anden svær sygdoms situation eller bare helt generelt gerne vil have, at en pårørende skal være opdateret på dit helbred. Det er ikke muligt at oprette en fuldmagt til alle selvbetjeningsløsninger. Det er helt udvalgte selvbetjeningsløsninger, som du kan oprette en fuldmagt til. Det vil vi kigge lidt nærmere på nu. Når du klikker ind på dit stamkort første gang, vil du opdage, at nogle af oplysningerne er udfyldt på forhånd. Det skyldes, at de automatisk hentes fra andre kanaler. Eksempelvis indhentes din adresse fra CPR registret. Du kan selv redigere i oplysningerne i hånden, tilføje de ting, der eventuelt mangler og tilføje pårørende. Det gør du ved at klikke på Tilføj pårørende. Og herefter indtaste navn på personen. Vi kan antage, at det er vedkommendes søster, og her kan vi skrive et telefonnummer ind på personen. Hvis man har lyst, kan man skrive supplerende oplysninger i dette felt og ellers trykke på Gem. En pårørende kan være et nært familiemedlem, en forældre, et barn, men det kan også være en god ven eller en nabo, der står for at hjælpe med ting derhjemme. Det bestemmer man helt selv. Du kan også anføre så mange pårørende, du ønsker. Vi anbefaler ikke, at der er mere end fem. Det er for at gøre det mere overskueligt for sundhedspersonalet, der skal læse i dit stamkort. Når du vender tilbage til Min Side. Klikker du blot på Min Side igen, og så er du tilbage til dit overblik. Så har vi været igennem nogle af de mest anvendte selvbetjeningsløsninger. Det, der er vigtigt at sige, er, at man får et rigtig godt overblik som sagt inde på Min Side. Siderne er bygget ens op, så er der også ofte stillede spørgsmål på alle siderne. Hvis man mangler yderligere hjælp eller mangler svar på nogle af de spørgsmål man har. Det er også nemt at navigere i både datovælger eller hvis man skal skifte til den person man nu har fuldmagt til, som vi lige gennemgik før. Når man her til slut skal vi kigge lidt på vores app MinSundhed. Hvor sundhed.dk, hjemmesiden og en stor skærm er god, hvis man vil gå lidt i detaljer og se forskellige tidsperioder. Så er en vores app MinSundhed rigtig god til det hurtige overblik på farten. Og i MinSundhed appen kan man se udvalgte tjenester fra vores hjemmeside. Det kan være journaler eller medicin prøvesvar. Du kan også se henvisninger, og hvis du har fuldmagt til en andens data, så kan du faktisk også se vedkommendes profil ved at skifte profil på forsiden af appen. Og MinSundhed app'en viser dig også en tidslinje, som kronologisk viser journaler fra sygehuset, din prøvesvar og beskrivelser af dine røntgen- og scanningsundersøgelser. Her er det faktisk også muligt at lave egne noter på tidslinjen. Vi arbejder løbende på at tilføje flere af vores selvbetjeningsløsninger over i app'en, så de også kan vises i appen, Og for eksempel kan du tage stilling til organdonation her om ikke så længe. I selve app'en. App'en kan du downloade på App Store eller Google Play, og vi skal nok sende et link efter webinaret er slut, sådan så det er nemt at tilgå. Vi vil nu prøve at samle lidt op på de spørgsmål I har stillet her undervejs, og der er en rigtig god blanding af spørgsmål, noget som er gået lidt igen. Så det er at nogle af jer skriver, at I skal ud og rejse til sommer og har brug for et vaccinationskort på engelsk. I vil vide, om det er noget, man kan hente på sundhed.dk, og det kan man nemlig godt. I kan nemlig inden under den løsning, der hedder vaccinationer, som ligger under kategorien Sundhedsdata inde på Min Side. Der kan I få et overblik over alle de vaccinationer, I har registreret derinde, eller som jeres læge har registreret for jer. Hvis I trykker download knappen derinde, så får I egentlig en udskrift visning, som er lavet på både dansk og engelsk, som kan bruges til netop rejsebrug. Der var også en der spurgte i forhold til at rejse, om man kan bruge sundhed.dk eller app'en til at se sin medicin og vise dem til det land, man indrejser og der skal vi måske sige, at pillepas er en bedre løsning på det problem. Hvis du har rejser i et EU land eller Schengen lande, så kan du få mere at vide om pillepas ude hos din læge, apoteket eller selv fremsøge det på din computer. Vi har fået nogle spørgsmål i forhold til konsultationer. Altså man kan finde en historik over de konsultationer man har haft med egen læge eller andre behandlere, og det har vi nemlig også en løsning til. Du kan jo selvfølgelig se din tidligere aftaler to år tilbage. En par aftaler løsning, som vi desværre ikke kunne få gennemgået med jer, men den kan selvfølgelig gå ind og lidt ned i. Hvis det kun drejer sig om aftaler, der går to år tilbage, så har vi også en selvbetjeningsløsning, der hedder Afregning af konsultationer, som går noget længere tilbage, hvor der er konsultationer med både. det offentlige har betalt noget af tilskuddet til behandlingen. Og der kan man også tjekke afregninger med sin læge eller en fysioterapeut eller speciallæge, man har henvist selv om der er korrekte oplysninger. Det står derinde er, hvad den pågældende behandler har afregnet med den region man hører til.Der skal man lige være opmærksom på, at det først er cirka efter 45 dage, at du har haft konsultation til at den bliver registreret, og du kan se den på sundhed.dk. Så var der et spørgsmål om, hvor man finder den omtalte log og nogle af jer vil kunne huske at jeg nævnte det. Loggen og gennemsigtigheden i at man kan gå ind og se hvem der har været inde og kigge i ens sundhedsoplysninger og det er måske vigtigt at pointere, at det kun er tilladt at gøre hvis man er i behandling. Altså at der er et helt tydeligt patient og behandler forhold, og det kan man selv gå ind og tjekke under log, som ligger under kategorien Registrering og sikkerhed. Der finder du to år tilbage i tiden, hvem der har været inde og kigge. Hvis det er svært at forstå, så enten ring til vores support eller også kan du kontakte en patientvejleder. Hvis du oplever, at der måske er et uberettiget opslag i din data. Jeg kan se, vi også har fået et spørgsmål om man kan slette en ægtefælle, hvis man er blevet skilt, og jeg tænker at der er med henblik på stamkortet, hvis man har haft registreret en pårørende under sit stamkort. Og ja, det kan du godt gå ind og opdatere. Du kan altid slette de data du har været inde og skrive selv, både i dit stamkort, og også andre steder. Man kan altid gå tilbage og redigere. Det gælder også, hvis du har taget stilling til eksempelvis organdonation. Hvis du har oplyst dine ønsker i forhold til behandlingen i behandlings testamentet, så kan du altid gå ind og ændre dine oplysninger igen. Så har vi nogle spørgsmål omkring børns data. Og ja ja, det er det er muligt at se nogle børns data. Jeg ved ikke om du kan uddybe lidt her Frederikke. Det er jo begrænset, hvad man kan se for børn under 15 år, og det er en politisk beslutning, hvilke data man kan se du kan. Man skal have forældremyndigheden for at kunne se sine børns data. Når de så bliver 15 år, så kan de så selv logge ind med deres MitID og tilgå deres egne data. Ja, det man nu kan se på sundhed.dk, det er aftaler stamkort log. Det er medicinoplysninger og vaccinationer. Dette er det du kan se på på sundhed.dk og også i appen Min Sundhed, hvis du er på farten. Alt hvad der hedder journaler, prøvesvar, henvisninger og billederbeskrivelser af røntgen og scanningsundersøgelser. Det er ikke muligt at se hos os. Da skal man gå til behandlingsstedet og bede om at få det udleveret. Det har man nemlig altid ret til som forældremyndighedsindehaver. Og så har vi også et spørgsmål, om de egne noter, man skriver i MinSundhed appen kan ses af sundhedsprofessionelle altså sundhedsfaglige, og det kan de ikke. Det er dine helt egne personlige noter, du skriver derinde, så er det kun dig selv der kan kan tilgå og se dem. Jamen, så er det jo det er tid til at runde af efterhånden. Ja, jeg tror jeg vil sige mange tak fordi, at I har haft lyst til at følge med, og jeg håber I har fået lært en masse nyt om sundhed.dk og hvad I kan finde herinde og vi sender jer her efter webinaret en mail med et link til en evaluering af webinaret, som vi håber I vil hjælpe os med at udfylde. Ja, og der i den mail er der også de før omtalte links til App Store og Google Play, hvor man kan hente vores app MinSundhed. Hvis I ikke allerede har den i forvejen, og hvis I har flere spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os. Vi er både på telefon, chat og mail i supporten, så tak for i dag.